Gud og Spaghetti

Til Gud & Spaghetti kan du møde kirke og kristendom i børnehøjde.

Gud & Spaghetti – gudstjenesterne er korte (25-30 minutter) og enkle. Vi synger børnesalmer, kigger i kirkekufferten med overraskelser, hører bibelfortælling, beder Fadervor og får Guds velsignelse. Gudstjenesten henvender sig til børn i 4 års alderen og andet til børn i op til 12 års alderen. Efter gudstjenesten går vi i salen og spiser aftensmad.

Når vi har spist, vil der være små sjove aktiviteter for børnene i ca. en halv time. Her har du som voksen mulighed for at nyde en kop kaffe og få en snak med andre forældre. Børnene deles op i forskellige aldersgrupper, og aktiviteterne er tilpasset både små, større og store.

Hvornår?

Gud & Spaghetti foregår på torsdag kl. 17.00-18.30. De ligger i ”ulvetimen”, et ofte stresset tidspunkt på dagen, der forvandles til en god fælles oplevelse for hele familien, hvor vi holder gudstjeneste, spiser sammen med andre børnefamilier – og børnene har det sjovt med jævnaldrende.

Ingen tilmelding

Man behøver ikke tilmelde sig. Man møder bare op – både børn, familier, far, mor, søskende, venner, bedsteforældre og….. 

Maden koster 30 kr. for voksne og 0 kr. for børn. Der serveres gratis frugt.

Kontakt

Sognepræst Gurli Møller Andreasen
gma@km.dk
tlf. 21 37 19 61

Kirke- og kulturmedarbejder Heidi Ettrup Lehm
heidi@abildgaard-kirke.dk
tlf. 42 51 17 96