Under corona-pandemien har der været en del ændringer i, hvordan vi afholder vores højmesser. Derfor er alle oplysninger om højmessen et billede på, hvordan vi fejrer gudstjeneste sammen under "normale" forhold.
Vi fejrer højmesse hver søndag kl. 10.30 i Abildgård Kirke, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn.
Kirkekaffe
Efter hver højmesse er der gratis kaffe på kirketorvet. Kirkekaffe er uformelt samvær og kan vare op til en halv time. En naturlig anledning til at lære nye mennesker at kende. Alle er velkomne.
Kirkebil
Til alle højmesser kan ældre og gangbesværede, som har vanskeligt ved at komme til kirken bestille kørsel med kirkebil.
Kirkebilen bestilles hos Dybvad Taxi på tlf. 98 86 42 14 senest kl. 18 dagen før højmessen.
Pris: 40 kr. tur/retur.
Børnekvarter under prædiken
Under prædiken ved gudstjenesterne kan børn i alderen 0-ca. 10 år deltage i aktiviteter i Den Lille Sal. Vi leger, maler, bygger, hører historie eller tegner. Vores børnevært samler børnene i kirken under salmen før prædikenen - og alle kommer ind i kirken igen efter prædikenen. Er barnet utrygt ved at gå alene må en voksen gerne følge med. Alle er velkomne.