Attester

Når du skal bruge en attest til dig selv, kan du bestille den på borger.dk med det samme, hvis du har en digital signatur eller NemID. Du kan bestille enten en digital attest eller en papirattest.

Bestillingen behandles i dit bopælssogn. Hvis du er født i Sønderjylland, behandles bestilling af en attest dog af den kommune, hvor din fødsel er registreret.

Det forudsættes, at du er fødselsregistreret eller døbt i Danmark, hvis du har brug for en fødsels- og  dåbsattest, eller at det drejer sig om en vielsesattest for en kirkelig vielse i en dansk sognekirke.

Når du har bestilt din attest, vil den blive sendt til din folkeregisteradresse, såfremt du bor i Danmark. 

Hvis du bor i udlandet, Færøerne eller Grønland

Attestbestilling fra udlandet, Færøerne og Grønland er desværre ikke mulig.

Attest på dine børn - eller hvis det haster...

Du kan også henvende dig personligt til kirkekontoret i dit bopælssogn omkring en attest. Det kan være en mulighed, hvis det skal gå hurtigt eller du har brug for en personattest på dit barn. Kirkekontoret kan dog som regel kun hjælpe dig, hvis folkekirken har registreret den begivenhed, som skal attesteres.

Hvis du skal have en attest på kirkekontoret, skal du medbringe legitimation med billede.

Under alle omstændigheder er det en god ide at ringe til kirkekontoret først, så vi kan tjekke, at vi har alle oplysninger for at udskrive en attest til dig, så du ikke går forgæves.

Ophavsret: