Abildgård Marked 2020 | Abildgård kirke

Abildgård Marked 2020 - i light udgave

Søndag d. 6. september: Abildgård Kirkemarked bliver i 2020 et anderledes marked end det vi har kendt til gennem mange år. De fleste år har markedet ligget på sidste lørdag i august måned, hvor der har været mange aktiviteter såvel inde og som udenfor kirken. Dette har glædeligvis givet, at mange mennesker har været forsamlet.

I år er det som bekendt ikke tilladt at afholde markeder på grund af Covid-19 smittefaren frem til udgangen af august måned, hvilket gør at vi må aflyse det planlagte kirkemarked lørdag den 29. august, herunder også loppemarkedet.

Men den 29. august bliver alligevel en festdag. Læs andet sted her Salt om Abildgård Kirkemarked Light on line koncerten med Tina Siel, Knud Erik Trane og Lars Trane.

I stedet har markedsudvalget besluttet, at vi søndag den 6. september efter højmessen vil lave et mindre kirkemarked”, hvor vi vil afvikle ”Cykelsponsorrally” og ”KIRKEgang”.

Desuden vil der være salgsbod med de flotte ting som bliver fremstillet i kirkemarkedsværkstedet og Wa-lawer-do.
Markedsudvalget vil i forhold til den aktuelle Covid-19 situation tilpasse markedet.

Markedsudvalget er meget modtagelige for nye ideer, som kan afvikles inden for de aktuelle forhold.
Markedet har meget stor betydning for Danmissions projekter i Cambodja og Tanzania. Endda endnu mere i år, da Danmissions genbrugsbutikker også har været ramt af lukning.

Vi ser frem til, at alle gode frivillige kræfter, som vi kender dem, vil gøre en god indsats også ved denne lightudgave af Abildgård Kirkemarked.

På markedsudvalgets vegne.
Ernst Hansen.


Kontakt

Ernst Hansen, markedsudvalget
Tlf. 2088 5894
hannaogernst@gmail.com