Pilgrimsvandring | Abildgård kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Pilgrimsvandring

SEP
18

Pilgrimsvandring


Dato Lørdag d. 18. september 2021, Kl. 09:30 til kl. 16:00
Sted Ekstern, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn
Pilgrimsvandring

Vandringens tema. "Fortællingen om Livstræet".

Efterårets pilgrimsvandring finder sted d. 18. september, hvor vi mødes ved Flade Kirke kl.9.30.

Efter morgenandagten i Flade Kirke vandrer vi ad smukke veje og stier til Aasted Kirke, hvor vi forhåbentlig kan nyde vores medbragte mad i præstegårdshaven. Hvis det skulle regne, finder Gurli et lokale til os. Vi skal selvfølgelig også ind og synge en salme i Aasted Kirke.

Der er mange flotte stier mellem Flade – og Aasted Kirke, så vi finder en ny sti på vandreturen tilbage til Flade Kirke.

Ruten er lettere kuperet, hvilket giver nogle fantastiske udsigter, hvis vejret vil det, helt til Skagen. Vi skal kun gå en kort strækning på asfalt. Det meste af ruten er på skovstier, hvor vi kommer nær naturen med dens klukkende vandløb.

Det kuperede terræn og skovstierne gør turen lettere krævende. De mest krævende stigninger går vi udenom.

Som altid på vores pilgrimsvandringer går vi i et roligt tempo og holder en pause efter ca. 4 km.

Noget af vandringen foregår i stilhed, hvor der er tid til eftertanke. Måske eftertanker om fortællingen om livstræet, eller vandring i egne tanker, og naturens beroligende lyde.

Tid og sted: Vi mødes ved Flade kirke kl. 9.30. Vi forventer at slutte vandringen ved Flade Kirke kl. 16.00

Pris: Det er gratis at deltage.

Tilmelding: Der er ingen tilmelding. Du møder op ved Flade Kirke.

Husk:

  • At medbringe mad og drikke til dagen.
  • Tag også regntøj med i rygsækken, hvor det forhåbentlig skal blive.
  • Fornuftigt fodtøj. Der kan være korte strækninger, som er fugtige og fedtede.

Vi glæder os til at vandre sammen med jer.

Pilgrimsgruppen i Kvissel – Aasted – Skærum pastorat og Abildgård sogn:

Gurli Møller Andreasen, Marianne Bach, Else Wadmann Lauritsen og Hans Kristian Lauritsen, Hanna og Ernst Hansen

Ingen tilmelding nødvendig.

Oplysninger om vandringen fås hos:

  • Ernst Hansen 2088 5894 
  • Gurli Møller Andreasen 4246 5257

Abildgård Kirke
Abildgårdvej 56, 9900 Frederikshavn
www.abildgaardkirke.dk

Aasted Kirke
Lendumvej 65 Aasted 9900 Frederikshavn
www.aastedkirke.dk

Den hellige Birgittas bøn:
Herre, vis mig din vej. Og giv mig mod til at gå den.