Festival of Nine Lessons and Carols | Abildgård kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Festival of Nine Lessons and Carols

DEC
09

Festival of Nine Lessons and Carols


Dato Torsdag d. 9. december 2021, Kl. 19:00 til kl. 20:30
Sted Abildgård Kirke, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn
Festival of Nine Lessons and Carols

Inspirationen til Festival og Nine Lessons and Songs kommer fra England, hvor denne særlige gudstjenesteform går sin sejrsgang. Den har dog også de seneste årtier være en fast juletradition mange steder i Danmark, og i Abildgård Kirke siden 90’erne, hvor den vi har kaldt den De ni Læsninger.

Teksterne er hentet fra både det gamle og det nye testamente, begyndende med bl.a. beretningen om skabelsen og frem til de kendte tekster om Jesu fødsel, som mange kender fra Bachs Juleoratorium og Händels Messias.

Som noget helt og spændende varetages læsningerne af medlemmer af Abildgård Kirkes internationale menighed. Der vil således blive lejlighed til at høre en mangfoldighed af modersmål fra både Europa og tredje verdens lande.  For ikke at lade nogen i stikken, vil alle udenlandske tekster være oversat til dansk.

Ligeledes vil kunstneren Anne Marie Johansens tekstledsagende tegninger blive vist på kirkes store lærred.

Kormusikken og fællessangen har en meget central rolle i denne særlige form for adventsgudstjeneste, men i år vil der være hovedvægt på de engelske Christmas Carols, ligesom der også vil være korsang på tysk og latin.

Medvirkende:

  • Abildgård Kirkes Voksenkor
  • Frederikshavn Bykor
  • Vokalgruppen Oktogon
  • Organist Søren Rasmussen
  • Sognepæst Simon Nielsen

Undervejs får tilhørerne mulighed for selv at røre stemmerne til fællessalmerne, der hovedsagelig synges på dansk.

Julehyggen fortsætter på kirketorvet med glögg og æbleskiver for alle interesserede.

Bemærk: Der kræves gyldigt coronapas for deltagelse for alle over 15 år.