Pilgrimsvandring | Abildgård kirke

Pilgrimsvandring

OKT
22

Pilgrimsvandring


Dato Torsdag d. 22. oktober 2020, Kl. 10:00 til kl. 14:00
Sted Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn
Pris
Fri entre
Pilgrimsvandring

Vandringen finder sted ved Landskabs - og Landbrugsmuseet i Mosbjerg

Vi lever i en tid, hvor mange indendørs fællesskaber aflyses. Det gør en vandring i fællesskab i naturen endnu mere værdifuldt. Her kan vi: gå sammen, tale sammen, synge sammen, være stille sammen, undre os over Guds skaberværk sammen, gå med visheden om, ikke at være alene, selv om vi holder fysisk afstand.
Gå med lyset for hinanden, kom!

Vi starter vores vandring ved Landskabs – og Landbrugsmuseet Højen, som har et informationscenter om det flotte landskabs udvikling i området og et husmandssted som i sommerperioden er et arbejdende frilandsmuseum med marker og dyr som i tiden omkring 1915. Herefter vandrer vi ad oldtidssti og gennem elleskov til gården Bjørnager, som har en stor samling af landbrugsmaskiner. Herfra går turen gennem Eskjær skov, hvor vi passerer skålsten fra bronzealderen.

Inden vi igen vender tilbage til Højen passerer vi mange bronzealderhøje. Vi slutter af ved landskabs – og landbrugsmuseet som er et besøg værd.

Rutens beskaffenhed:

Vandringen er på skovveje og stier med få og små stigninger. Ruten er på 7 km.

Om pilgrimsvandringen:

Vandringen foregår i et roligt tempo, ca. 4 km. i timen. Efter ca. en times vandring holdes en pause, hvor der er tid til at nyde den medbragte mad og drikke.
Efter pausen indledes fortsat vandring med ord til eftertanke. En del af vandringen foregår i stilhed, hvor der er mulighed for ro til eftertanke og / eller nyde naturen og dens lyde.

Tid og sted:

Torsdag d. 22. oktober kl.10.00 - Vandringen slutter kl. ca. 14.
Landskabs – og Landbrugsmuseet Højen
Jerupvej 613 Mosbjerg
9870 Sindal

Praktiske oplysninger:

Medbring mad og ikke mindst drikke til dagen.
Praktisk fodtøj der kan tåle vand. I perioder kan nogle stier være fugtige.
Regntøj for en sikkerhedsskyld.

Tilmelding / pris:

Ingen tilmelding /Det er gratis at deltage.

Pilgrimsgruppen Abildgård Kirke
Else og Hans Kristian, Hanna og Ernst.

Den hellige Birgittas bøn.
Herre, vis mig din vej. Og giv mig mod til at gå den.