Pilgrimsvandring, efterår | Abildgård Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Pilgrimsvandring, efterår

SEP
30

Pilgrimsvandring, efterår


Dato Lørdag d. 30. september 2023, kl. 09:30
Sted Ekstern, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn
Pilgrimsvandring, efterår

Pilgrimsgruppen i Abildgaard og Åsted sogne indbyder til efterårsvandring lørdag d. 30. september kl. 9.30 med start ved Elling Kirke.

Pilgrimsvandring er for alle interesserede. Der er ingen tilmelding, og det er gratis at deltage.

Turen har udgangspunkt ved Elling Kirke, hvor vi mødes, og hvor turen også slutter. Vi skal vandre ca 14 km gennem afvekslende natur. Vi færdes i et landskab, hvor 3 store gårde har været dominerende i området - nemlig Ellinggård, Bannerslund og Lerbæk. Ruten er uden stigninger.

Vi kommer gennem Elling Plantage, hvor vi oplever Elling Ås flotte løb. Turen i Elling Plantage fører os også til Mariendal, hvor Åen giver kraft til det vanddrevne kraftværk. Gennem det åbne landskab kommer vi til en flot passage gennem Frederikshavns golfklubs baner til Lerbæk Hovedgård. Vi skal også igennem et hjørne af Bannerslund Skov, som er noget af den nyeste skov i Frederikshavn Kommune. Åen bliver igen en del af turen, når vi går langs en del af diget, som skal hindre oversvømmelse i Elling.

En pilgrimsvandring er en vandring i et roligt tempo, ca 4 km i timen. Vi følges ad og har tid til at tale sammen og træffe nye mennesker. For hver time holdes en pause. Efter pausen indleder sognepræst Gurli Møller Andreasen den fortsatte vandring med ord til eftertanke. Dele af vandreturen foregår i stilhed, hvor der er ro til eftertanke og rum til at nyde naturen. En pilgrimsvandring er en gående gudstjeneste.

Elling Kirke Tuenvej 23 Elling Frederikshavn Lerbæk Hovedgård Skagensvej Frederikshavn