Koncert: Messias | Abildgård Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Koncert: Messias

DEC
03

Koncert: Messias


Dato Lørdag d. 3. december 2022, kl. 16:00
Sted Abildgård Kirke, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn
Koncert: Messias

Händel komponerede Messias på imponerende kun 24 dage. Uropførelsen fandt sted i Dublin, og det stod straks efter lysende klart, at en stor korklassiker havde set dagens lys. Publikum var ovenud begejstrede, og det var endda på trods af, at damerne var blevet opfordret til ikke, at iklæde sig tidens modekjoler med fiskebensskørter og mændene uden pyntekårde. Alt sammen for at skaffe ekstra plads i den trange koncertsal. 

Ved eftermiddagens koncert opføres Messias som så ofte i uddrag, men med kirkens store orgel som ”Orkester”.  Trompeten bliver publikum dog ikke snydt for, og den berømte basarie ”The Trumpet shall sound” er da også at finde på programmet.  

På korpodierne finder vi Hjørring Kammerkor og Vokalgruppen OKTOGON under ledelse af organisten Anne Mette Vennegaard.  Vokalsolister: Marianne Heuer ( Sopran), Niels Olav Heckmann (Tenor) og Søren Ohlsen (Bas) 

Programmet omfatter hele Del I og uddrag af Del II og Del III. 

Koncerten afsluttes med det berømte Halleluja. 

Billetter  kan købes hos billetten.dk