Abildgård Formiddag | Abildgård Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Abildgård Formiddag

SEP
29

Abildgård Formiddag


Dato Torsdag d. 29. september 2022, kl. 09:30
Sted Abildgård Kirke, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn
Pris
30 kr
Abildgård Formiddag

Abildgård Formiddage er en foredragsrække på seks, hvor vi tager fat på nogle af livet store spørgsmål. I denne sæson er emnerne: Det evige liv, Himmelstigen, Den 8. dødssynd, Påske til pinse, Dengang Bibelen blev til og H.A. Brorsons liv og salmer.

Denne torsdag: 

Himmelstigen - Et foredrag om den ortodokse kirke, dens teologiske tratidion og praksis

v/ Anders Laugesen

De ortodokse kirker spiller en vigtig rolle for at forstå konflikten i Ukraine. Men ofte fremstår billedet af de ortodokse kirker uformidlet. For under kirkernes gyldne løgkubler gemmer der sig en gammel teologisk forståelse af verden, som er ganske langt fra den realpolitiske virkeligheds nationalisme. Igennem det meste af sit liv har programmedarbejder Anders Laugesen fordybet sig i den ortodokse kirkes teologi og spiritualitet. I sit fore- drag vil han introducere den ortodokse kirkes tradition og teologi, som på mange måder udfordrer de vestlige kirker og bl.a. danner baggrund for den seneste tids debat om folkekirkens bekendelsesskrifter. Vejen, som den orto- dokse kirke peger på, er først og fremmest en lang række af muligheder for at fordybe sig ind i Guds sakramen- tale virkelighed, og derfor vil foredraget også indeholde eksempler på, hvordan den ortodokse kirkes spiritualitet i dag kan inspirere menneskers længsel efter fordybelse.

Foredragene afholdes torsdage kl. 9.30-12.00. Pause mellem 10.30- 11.00 med forfriskning og formiddagskaffe. Deltagerbetalingen er 30 kr. pr. gang eller 150 kr. for hele forløbet. Tilmelding til Arne Holdensen: tlf. 30 53 50 89, arneholdensen@gmail.com. Minimum deltagerantal for gennemførelsen er 40.