Pilgrimsvandring, forsommer | Abildgård Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Pilgrimsvandring, forsommer

JUN
10

Pilgrimsvandring, forsommer


Dato Fredag d. 10. juni 2022, kl. 11:00 til søndag d. 12. juni 2022, kl. 15:00
Sted Ekstern, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn
Pilgrimsvandring, forsommer

Pilgrimsgruppen for Abildgård og Åsted, Kvissel, Skærum Kirker inviterer til

Vandring i det nordvestjyske:
Stubber Kloster, Klosterheden, Venø
10.-12. juni 2022

Struer Vandrerhjem, som ligger smukt ved Struer bugt i Limfjorden, bliver base for vores 3 forsommervandringer i det nordvestjyske. De 3 vandringer vil byde på mange slags natur. Vi går gennem plantage, hede, mose, ådale, stier langs hedesøer, strand og kommer til gode udsigtspunkter. På mange af strækningerne vandrer vi ved vand – åløb, søer, mose og fjord.

Om vandringerne

Fredag d. 10. juni
Vi skal til hedesøer. Vi vandrer først til Stubber klosterruin, som ligger på en halvø Stubbergård Sø. Efter fro-kosten går vi på gangbroer og mosestier ved Stubbergård Sø. Vi kommer forbi sorthusene, inden vi sætter kurs mod Ådalsstien ved Flynder Sø. På en trampesti går vi op på kanten af ådalen, hvor der er flot udsigt over Flynder Sø. På turen passerer vi også egekrat, hede og eng.

Lørdag d. 11. juni
Klosterheden er Danmarks største hedeplantage. Vores start og slutpunkt er Møllesøen, hvor der er madpak-kehus og toiletter. Vi vandrer i blandingsskov og på hedestrækninger. En del af turen går langs Flynder Å. Vi får nok øje på bæ-verhuler og bæverfældede træer. Klosterheden er kendt for sin store bestand af kronvildt, en bæverbestand og i ny og næ en ulv.

Søndag d. 12. juni
Vi tager til Venø – en lille ø i Limfjorden. Venø er 7,5 km lang og 1,5 km bred. Venø byder på smuk og af-vekslende natur med markante skrænter, klinter, slugter, skovområder, lyngklædt hede og grønne marker. Vi kommer til at vandre på veje, grusveje, stier og på stranden.  Overalt på øen mødes man af flotte udsigtspunkter til modstående kyster. På turen kommer vi bl.a. til havnen og Venø Kirke, som er landets mindste.

Generelt om pilgrimsvandringerne

Ruterne er på 10 – 15 km. Vandringerne foregår i et roligt tempo. Der holdes hvil efter en times vandring, hvor præsterne Gurli Møller Andreasen og Marianne Bach giver os ord til eftertanke til den videre vandring. På nogle strækninger er der stillevandring, hvor der er ro til egne tanker og til at nyde naturen.

Indkvartering og mad på Struer vandrerhjem

Der er indkvartering i dobbeltværelser med eget bad og toilet. Enkeltværelser mod ekstrabetaling. Der skal medbringes eget sengelinned og håndklæde. Lørdag og søndag spiser vi morgenmad og smører madpakker til dagens vandring. Fredag og lørdag er der varm mad om aftenen

Adressen: Struer Vandrerhjem, Fjordvejen 12, 7600 Struer.

Tidspunkter

Fredag d. 10. juni
Kl. 11.00 mødes vi på parkeringspladsen til Stubber Kloster. Adressen er: Søgårdvej 34B, 7830 Vinderup. Herfra starter vores vandring, som er på ca. 11 km. Efter dagens vandring kører vi til Struer Vandrerhjem (ca. 25 min kørsel). Her indkvarteres vi, spiser aftensmad og har fælles aftenhygge med sang og kaffe.

Lørdag d. 11. juni
Kl. 07.30 er der morgenmad og madpakkesmøring. 
Kl. 09.00 Kører vi fra Struer til Klosterheden Plantage (ca. 20 min). Mødestedet er parkeringsplads tæt på Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig. Vejbeskrivelse udleveres. Herfra starter vores vandring, som er på ca. 15 km.

Søndag d. 12. juni
Kl. 07.30 er der morgenmad og madpakkesmøring. 
Kl. 09.00 Vi tjekker ud og kører få km til Venøfærgen. Her parkerer vi og fordeler os i færre biler, hvorefter vi sejler til Venø. Overfartstid 2 – 3 minutter. Vi kører op midt på øen og parkerer. Herfra starter vores vandring, som er på ca. 10 km.
Kl. ca. 15.00 siger vi farvel og tak for denne gang.

Praktiske oplysninger

Husk vand og fortæring fredag frem til aftensmaden.
Praktisk fodtøj – der kan være fugtigt. Lille rygsæk til madpakke og regntøj.

Pris for deltagelse

Prisen er inkl. overnatning, morgenmad, madpakke, aftensmad og færge til Venø kr. 900.
Tillæg for enkeltværelse kr. 100. (Meget begrænset mulighed)
Depositum kr. 400 betales senest d. 15. marts på konto: 9006 – 4571205055 og restbeløbet på samme konto senest d. 15. april.
Ved afbud senere end 30. april 2022 kan indbetalingerne ikke refunderes.

Max deltagerantal: 34

TILMELDING HER

Kontakt

  • Ernst Hansen  tlf. 20 88 58 94
  • Gurli Møller Andreasen  tlf. 42 46 52 57 

 

Venlig hilsen

Pilgrimsgruppen: Gurli, Marianne, Hanna, Ernst, Else, Hans Kristian